Ternet Ninja 3
– vises med danske undertekster

Danmark, 2025
Aarhus Bio: 16.00 – 17.30
Filmen vises i Aarhus Bio i perioden 16.-20. marts 2026
Bemærk: Filmen vises ikke i Malling Bio.
Aske er tilbage i det tredje og sidste kapitel om Ternet Ninja, og denne gang er han lidt træt af hele ninja-livet. Han vil faktisk bare hænge ud med sine venner og tage det roligt. Men det er ikke helt det, Ternet Ninja har i tankerne.
Ninja keder sig og leder efter nye missioner, og pludselig ender Aske midt i en konflikt med Jessicas nye kæreste, Marco, og hans hårde venner. Da de sætter ild til Askes haveskur, bliver det alvor, og Ternet Ninja mener, at Aske må tage kampen op.
I mellemtiden er Aske blevet gode venner med den nye pige, Emily, hvilket gør Jessica både sur og jaloux. Samtidig går Askes stedfar Jørn virkelig op i at være far… måske lidt for meget, hvis man spørger Aske selv.
Nu føler Aske sig presset fra alle sider, og spørgsmålet er, om han kan finde ud af at stå op for sig selv, når det virkelig gælder.
‘Ternet Ninja 3’ er fyldt med humor, action og pinlige øjeblikke, så gør dig klar til det sidste og vildeste kapitel i ninja-sagaen!
© Århus Skolebio
