Julemandens Datter 3 – Den magiske tidsmaskine

Danmark, 2022

Nordisk Film Biografer Aarhus C: kl. 16:15 – 17:45

I den danske familiefilm ‘Julemandens datter 3 – Den magiske tidsmaskine’ følger vi Lucia, der nu er blevet teenager. Hun er midt i den spændende tid med at flirte med Valdemar fra klassen, have skænderier med sine forældre og samtidig være en af de bedste elever på julemandsskolen.

Men pludselig står alt på spil, da en forvirret og ulykkelig rektor på et stormøde beslutter at aflyse julen. Det viser sig, at rektoren er fanget i et traume fra sin egen tid som julemand.

Fastbesluttet på at redde julen for alle børn, tager Lucia sagen i egne hænder. Hun beslutter sig for at opklare, hvad der skete tilbage i 1897, som har traumatiseret rektoren så dybt. Med hjælp fra den yngre elev Elias og en magisk tidsmaskine begiver hun sig tilbage i tiden for at afsløre hemmelighederne og forstå, hvordan hun kan hjælpe rektoren med at overvinde sine traumer.

© Århus Skolebio

Trailer: