Gran Turismo
– vises med danske undertekster

USA, 2023
Aarhus Bio: 16.00 – 18.15
Filmen vises i Aarhus Bio i perioden 24.-28. november 2025.
Bemærk: Filmen vises ikke i Malling Bio.
‘Gran Turismo’ er ikke bare en film om hurtige biler – det er en vild, sand historie om, hvordan en helt almindelig teenager gik fra at spille PlayStation på sit værelse til at blive racerkører i virkeligheden!
Jann elsker at spille Gran Turismo – et realistisk bilspil, hvor man skal mestre både fart og teknik. Han er så god, at han bliver udvalgt til et særligt træningsprogram for gamere, der drømmer om at køre rigtige racerløb.
Men virkelighedens bane er noget helt andet end et computerspil. Med hjælp fra en tidligere racerkører må Jann lære at holde hovedet koldt – både bag rattet og når det hele bliver farligt.
Filmen er et spændende og inspirerende eventyr om drømme, gaming og motorløb – og om aldrig at give op, selv når drømmen virker helt urealistisk.
© Århus Skolebio
