Børnene fra Sølvgade 2
– Dansk film med dansk tale

Danmark, 2025
Aarhus Bio: 16.00 – 17.45
Malling Bio: 16.00 – 17.45
Filmen vises i Aarhus Bio i perioden 9.-13. marts 2026 og i Malling Bio i perioden 3.-6. marts 2026.
Gør klar til efterfølgeren af ‘Børnene fra Sølvgade’, hvor vi igen følger de fire søskende Tristan, Katinka, Kirk og Petra i en historie fyldt med hjerte, humor og sammenhold!
Efter mange prøvelser er børnene endelig flyttet ind hos Miss Nelly og Brian, og livet kunne ikke være bedre. De glæder sig til den bedste jul nogensinde – men så banker det pludselig på døren…
Uden varsel dukker en kommunedame op med store nyheder. Hun fortæller, at børnene har en mormor og morfar, som bor på et ægte slot! De vil have børnene hjem til sig, fordi deres mor stadig er forsvundet. Hele familien bliver rystet, og Petra bliver så ked af det, at hun slet ikke siger et ord.
Men børnene giver ikke op så let. De vil blive hos Nelly og Brian og lægger sammen en snedig plan for at kæmpe for deres nye familie!
Gør jer klar til en varm og spændende dansk film fyldt med sjove påfund, stærke følelser og ægte julestemning.
© Århus Skolebio
Trailer:
*Bemærk: Fordi filmen endnu ikke har haft præmiere, er ovenstående trailer, i mangel på bedre, ikke den korrekte i forhold til filmen, vi viser.
